Udsolgt
Citrumelo-yuzu (Citrus tridoliata/paradisi x junos), ca. 40 cm

Citrumelo-yuzu (Citrus tridoliata/paradisi x junos), ca. 40 cm

Produktet er udsolgt.

249,00 DKK

Citrumelo er meget vinterhårdfør, og yuzu er tidens mest trendy citrusvariant. Hvad mere kan man ønske sig?

Forestil dig, at du går ud i din have og plukker spiselige citrusfrugter til kager, bagværk eller marmelade. Var det ikke noget?

Hel urealistisk er det ikke med denne hybrid. Citrumelo, som er en hybrid mellem den ekstremt vinterhårdføre Citrus trifoliata og et grapefrugttræ, er kendt for at kunne tåle tocifrede frostgrader. Yuzu er også blandt de få frostresistente citrustræer.

Ved at kombinere de to varianter har man skabt en ny type citrustræ, som får spiselige frugter, og som udplantet på friland tåler ned til mellem 7 og 10 graders frost.

Det hårdføre kombineret med det eksklusive

Yuzu er i øvrigt selv en hybrid. Men modsat citrumelo, som er en cirka 100 år gammel krydsningstype, opstod yuzu for mindst 1000 år siden. Her kombineres den vilde kinesiske ichanglemon med en sur mandarintype.

I dag er yuzu blandt de mest eftertragtede citrusfrugter og vælges af eksklusive bagerier og restauranter over hele verden, når der skal tilføres en frisk og let bitter smag til kager, creme og varme retter. Nogle af disse kvaliteter går igen i denne citrumelo-yuzu.

Frugterne høstes fra oktober til marts. De er cirka 6 cm store og kan ligeledes bruges på samme måde som citron og lime. Frugtkødet er ravgult, blødt og behageligt syrligt med en vis sødme.

Model/Varenr.: C000052
Lagerstatus: Ikke på lager