Citrontrę (Citrus limon), Eureka, 80-100 cm, opstammet

Citrontrę (Citrus limon), Eureka, 80-100 cm, opstammet

399,00 DKK

Et dejligt citrontræ i en håndterbar størrelse - op til cirka 100 cm. Træet er hentet fra Sydens solbeskinnede marker, og det kan give mange frugter. Sorten er eureka.

Eurekaer en af de mest dyrkede og udbredte citronsorter i verden, især i middelhavsområdet og andre subtropiske klimaer. Frugten udmærker sig ved sin aflange til ovale form med en let spids ende. Skallen er forholdsvis tynd og glat, og den bliver klart gul ved modenhed.

Smagen er intens, frisk og syrlig med et højt saftindhold, hvilket gør frugten velegnet til madlavning, hvor en markant citronsmag ønskes.

Eureka har desuden evnen til at bære frugt næsten hele året, med hovedsæson om vinteren og foråret, men med mindre høst også om sommeren. Træet kan som andre citronsorter blomstre næsten hele året - dog sjældent om vinteren.

Model/Varenr.: C000100
Lagerstatus: På lager
stk.

Værd at vide om citrontræet

Hvad er det danske køkken - for slet ikke at tale om det italienske og spanske køkken - uden citronen? Denne citrusfrugt er en elsket smagsforstærker til fiskeretter, rejemadder, dressiner, drikkevarer og uendelig meget andet. Og på havet har den c-vitaminrige saft reddet sømænd fra den frytelige skørbug. Dertil kommer, at det kraftige citrontræ er en nydelse at skue og helt klart en del af standardrepertoiret i en citrussamling.

Fra Indien til Columbus

Citrontræet, Citrus limon, stammer formentlig fra det nordlige Indien, hvor det opstod som en krydsning mellem en cedrat og en pomelo. Måske er træet allerede ved Middelhavet i 400-tallet. Man ved dog med sikkerhed, at det dyrkes på Sicilien omkring år 1000.

Araberne tog citrontræet med til Spanien i 1100-tallet, og Columbus bragte det til den tredje verden. Resten er historie ...

Her vokser citrontræet

Der findes et væld af citronsorter, som dyrkes i plantager især i det subtropiske bælte på den nordlige halvkugle. Citronen trives ikke i de evigtvarme troper.

Sjovt nok er planten en smule kuldskær. Der er køligt om vinteren i dens udbredelsesområde. Det fremmer både blomstring og frugtmodning. Men frost bryder citrontræet sig slet ikke om.

Sådan passer du et citrontræ

For at få et citrontræ til at trives på vore breddegrader skal man forsøge at efterligne de forhold, som træet vokser under sydpå.

 

Et citrontræ kan finde på at blomstre næsten hele året

 

Stil citrontræet lyst og køligt, men frostfrit om vinteren - 5-12 grader er optimalt. Om sommeren stilles træet ud i det fri. Modsat mange andre citrusarter kan citrontræet blomstre (næsten) året rundt. Derfor vil et træ samtidig have frugter, der er små og grønne, og frugter, der er gule og modne. Blomsterne er ret store og kraftige og kan have lilla tegninger på kronbladene.

Citrontræet er ret grådigt, så sørg for jævnlig tilførsel af en god gødning, gerne med et højt indhold af jern, sporstoffer og kvælstof (nitrogen).