Nyhed
Kentiapalme (Howea forsteriana), 175-200 cm, flere stammer, busket

Kentiapalme (Howea forsteriana), 175-200 cm, flere stammer, busket

1.150,00 DKK

Kentiapalmen er en af de allerbedste indendørspalmer. Den er robust og nem at passe og tilfører samtidig et strejf af tropisk elegance til rummet.

Med sin yndefulde vækst og bløde blade i en smuk, skinnende mørkegrøn farve løfter den indretningen i stuen, i gangen eller på kontoret. I den iøjnefaldende højde på 175–200 cm er kentiapalmen en plante, man bemærker.

Kentiapalmen vokser kun naturligt ét sted: Howe-øerne i Stillehavet. Den vandt indpas i Europa i slutningen af 1800-tallet, hvor eksotiske planter blev ivrigt samlet og udstillet i datidens klunkehjem. Lige siden har den prydet hjem verden over – og den har i høj grad fået en renæssance hen over de seneste år.

Sådan passer du en kentiapalme

Kentiapalmen er en nem plante. Den trives i alt fra lys til halvskygge, hvilket gør den yderst fleksibel i forhold til placering i hjemmet.

Hold jorden fugtig, men ikke drivende våd hele tiden – lad eventuelt det øverste lag tørre let ud imellem vandingerne for at undgå overvanding.

Fra februar til september er en ugentlig solid vanding som regel tilstrækkeligt, mens palmen resten af året kun behøver vand cirka én gang om måneden.

Gød regelmæssigt i vækstsæsonen for at understøtte vækst og sundhed.

Brug en veldrænet pottemuld, og sørg for god dræning i bunden af potten.

Den ideelle temperatur ligger mellem 15 og 25 grader. Selvom palmen kortvarigt tåler noget lavere temperaturer, så er den ikke frosthårdfør og skal holdes indendørs om vinteren, væk fra træk og kolde ruder, men også på god afstand af udtørrende radiatorer.

Model/Varenr.: I000011
Lagerstatus: På lager
stk.