Nyhed
Stuebirk (Ficus benjamina Danielle), 200-225 cm, søjleformet

Stuebirk (Ficus benjamina Danielle), 200-225 cm, søjleformet

2.495,00 DKK

Stuebirken Danielle er en klassisk og elegant plante med et tæt, opret vækstmønster og smukke, blanke mørkegrønne blade. Varianten udskiller sig ved sine ensfarvede, dybt grønne blade uden brogede tegninger, hvilket giver et roligt og stilrent udtryk.

Her er planten dekorativt opbundet i en slank søjleform, der gør den til et raffineret blikfang, selv der hvor pladsen er begrænset. I den imponerende højde på 200–225 cm er den oplagt til store stuer, kontorer, entréer, messer og events, hvor den skaber en grøn og levende atmosfære med minimal pladsbehov.

Stuebirken stammer fra Sydøstasien og Australien, hvor den i naturen vokser som et stort træ i tropiske skove.

Sådan passer du denne stuebirk

Planten trives bedst i et lyst rum med indirekte lys. Vand moderat – jorden må gerne tørre let ud mellem vandingerne. Undgå overvanding og træk, da planten kan reagere ved at tabe blade ved pludselige ændringer i placering eller temperatur. Undgå også varme radiatorer tæt på planten om vinteren.

Gødning gives i vækstsæsonen (forår og sommer). Brug en veldrænet pottemuld, og hold temperaturen over 15 grader. Planten er ikke frosthårdfør og trives bedst indendørs hele året.

Hvis du vil beholde søjleformen, skal planten beskæres med jævne mellemrum, hvilket den tåler godt. Stil den på et par aviser, mens du beskærer, da den kan dryppe lidt umiddelbart efter beskæringen.

Model/Varenr.: I000013
Lagerstatus: På lager
stk.