Citrus Ichangquat er en unik og yderst dekorativ hybrid. Den forener den ekstreme kuldetolerance fra de primitive bjergegns-citrusser med kumquatens kompakte vækst og stedsegrønne elegance.

Botanisk set er det en direkte førstegenerationskrydsning mellem verdens mest kuldehårdføre, stedsegrønne citrusart ichang papeda (Citrus ichangensis) og en klassisk kumquat, oftest sorten Nagami (Citrus japonica). Denne hybrid skiller sig ud ved helt at mangle gener fra Citrus trifoliata), hvilket giver frugten og løvet en anderledes botanisk karakter.

Botanisk klassifikation og egenskaber

Slægt og hybrid: Citrus ichangensis × Citrus japonica.

Blade: I modsætning til trifoliata-hybriderne udvikler 'Ichangquat' udelukkende enkelte (unifoliate), lancetformede blade med en stor bred bladstilk. Bladstilkens form skyldes, at Citrus ichangensis er en papeda (citrusunderart). Planten er fuldt stedsegrøn og bevarer sit tætte, mørkegrønne løv vinteren over.

Vækstform: Har en moderat væksthastighed og danner naturligt en meget tæt, busket og kompakt krone med en moderat mængde torne på grenene.

Frugt: Producerer talrige små, ovale frugter, der modner til en klar, dyb gul farve. Skallen er aromatisk og duftende, mens frugtkødet er saftigt og syrligt med en let, behagelig papeda-bitterhed. Frugten minder om en syrlig kumquat med citronsmag.

Hårdførhed og klimatiske tolerancer

Minimumstemperatur: Veletablerede planter udviser en fremragende kulderesistens og klarer uden problemer frost ned til -10 grader. Under optimale, tørre vinterforhold kan ældre træer kortvarigt klare en smule lavere temperaturer.

USDA-zone: Klassificeret til zone 8a (bør vinterbeskyttes grundigt eller holdes som krukkeplante i zone 7b).

Vinterbiologi: Sorten har arvet kumquatens evne til at gå i en dyb, stabil vinterdvale. Det forhindrer træet i at skyde for tidligt under milde vinterperioder og gør det biologisk robust over for svingende europæiske vintre.

Vinterbeskyttelse: Da planten beholder alle sine blade om vinteren, er den udsat for frostudtørring. I det tidlige forår skal den absolut skærmes mod den skarpe sol i kombination med udtørrende, iskold østenvind, mens jorden er frossen.