Nyhed
Citranderin x639 (Citrus reshni × Citrus trifoliata), cirka 50 cm

Citranderin x639 (Citrus reshni × Citrus trifoliata), cirka 50 cm

299,00 DKK

Citrus x639 er en yderst robust og kuldehårdfør citrus-hybrid, der kombinerer mandarintræets biologiske egenskaber med den ekstreme kuldetolerance fra Citrus trifoliata.

Sorten blev oprindeligt udviklet i Sydafrika i 1950'erne. Botanisk set er det en krydsning mellem en cleopatra-mandarin (Citrus reshni) og en Citrus trifoliata (Poncirus trifoliata) – en hybridgruppe, der klassificeres som en Citrandarin.

Botanisk klassifikation og egenskaber

Slægt og hybrid: Citrus reshni × Citrus trifoliata (Poncirus trifoliata).

Blade: Tredelte (trifoliata) og læderagtige. Planten er semigrøn til løvfældende afhængigt af vintertemperaturens strenghed.

Vækstform: Har en moderat til kraftig væksthastighed og danner naturligt en tæt, opret og kompakt krone med stærke grene og torne.

Frugt: Små til mellemstore, gul-orange frugter, der minder om syrlige mandariner i udseendet. Frugtkødet er saftigt, men smagen er meget sur med en bitter undertone fra Poncirus-ophavet.

Hårdførhed og klimatiske tolerancer

Minimumstemperatur: Veletablerede planter udviser fremragende kuldetolerance og klarer temperaturer helt ned til -15 grader.

USDA-zone: Klassificeret til zone 8a (kan med god vinterbeskyttelse eller på lune pladser klarer den sig i zone 7b).

Jordbundstolerance: x639 udmærker sig markant ved at have en usædvanlig høj tolerance over for kalkholdig jord (højt pH) samt moderat saltholdighed, hvor andre hårdføre citrusfrugter ofte får klorose (gule blade).

Vinterbeskyttelse: Bør i det tidlige forår skærmes mod skarp sol kombineret med isnende, udtørrende østenvind, så bark og sarte grene ikke lider skade, mens jorden er frossen.

Model/Varenr.: C000130
Lagerstatus: På lager
stk.

Værd at vide om citrontræet

Hvad er det danske køkken - for slet ikke at tale om det italienske og spanske køkken - uden citronen? Denne citrusfrugt er en elsket smagsforstærker til fiskeretter, rejemadder, dressiner, drikkevarer og uendelig meget andet. Og på havet har den c-vitaminrige saft reddet sømænd fra den frytelige skørbug. Dertil kommer, at det kraftige citrontræ er en nydelse at skue og helt klart en del af standardrepertoiret i en citrussamling.

Fra Indien til Columbus

Citrontræet, Citrus limon, stammer formentlig fra det nordlige Indien, hvor det opstod som en krydsning mellem en cedrat og en pomelo. Måske er træet allerede ved Middelhavet i 400-tallet. Man ved dog med sikkerhed, at det dyrkes på Sicilien omkring år 1000.

Araberne tog citrontræet med til Spanien i 1100-tallet, og Columbus bragte det til den tredje verden. Resten er historie ...

Her vokser citrontræet

Der findes et væld af citronsorter, som dyrkes i plantager især i det subtropiske bælte på den nordlige halvkugle. Citronen trives ikke i de evigtvarme troper.

Sjovt nok er planten en smule kuldskær. Der er køligt om vinteren i dens udbredelsesområde. Det fremmer både blomstring og frugtmodning. Men frost bryder citrontræet sig slet ikke om.

Sådan passer du et citrontræ

For at få et citrontræ til at trives på vore breddegrader skal man forsøge at efterligne de forhold, som træet vokser under sydpå.

 

Et citrontræ kan finde på at blomstre næsten hele året

 

Stil citrontræet lyst og køligt, men frostfrit om vinteren - 5-12 grader er optimalt. Om sommeren stilles træet ud i det fri. Modsat mange andre citrusarter kan citrontræet blomstre (næsten) året rundt. Derfor vil et træ samtidig have frugter, der er små og grønne, og frugter, der er gule og modne. Blomsterne er ret store og kraftige og kan have lilla tegninger på kronbladene.

Citrontræet er ret grådigt, så sørg for jævnlig tilførsel af en god gødning, gerne med et højt indhold af jern, sporstoffer og kvælstof (nitrogen).