Nyhed
Agave (Agave americana), højde cirka 2 meter

Agave (Agave americana), højde cirka 2 meter

1.125,00 DKK

Kæmpe agave americana med den karakteristiske støvblå farve. Virkelig et nærmest overvældende eksemplar til store forhold. En sjældenhed i den kvalitet.

Agave americana kommer oprindeligt fra Mexico og det sydvestlige USA, hvor den vokser i tørre, solbagte egne. Det er en sukkulent, som samler vand i sine tykke blade med de tornede kanter.

Agaven er en af de skønneste sukkulenter. Dens form og udtryk er en nydelse i sig selv.

Den sjældne blomstring

Den blomstrer kun én gang, efter mange år, med en kæmpe stilk på flere meter. Derefter dør moderplanten, men den efterlader små sideskud, som man kan brække af og plante. På den måde overlever moderplanten nærmest uendelig længe.

Om sommeren stilles agaven udenfor, for eksempel på en terrasse, hvor den får sol i mange timer her dag. Den elsker lys. Jo mere lys, des mere kompakt og kraftig bliver agaven.

Tænk ikke på vanding

Agaven kan klare sig næsten uden vand og kan ofte nøjes med den sommerregn, der falder. Giv den lidt gødning hen over sommeren, så kvitterer den med flot vækst og et sundt udtryk.

Krukken skal have et afløbshul, og jorden kan med fordel være grov.

Flyttes i beskyttelse om vinteren

Når vinteren nærmede sig, flyttes planten ind. Agave americana tåler en smule frost, men det er bedre at undgå så lave temperaturer.

Stil agaven lyst, ideelt ved 5 til 10 grader. I vinterens løb skal den næsten ikke have vand, måske et lille skvæt en gang om måneden, hvis bladene begyndte at krølle.

I maj, når frosten er ovre, rykkes planten udenfor igen. Den vænnes langsomt til solen, først i halvskygge siden i fuld sol, så den ikke bliver solskoldet efter mange måneder i dunkel belysning.

Model/Varenr.: A000084
Lagerstatus: På lager
stk.